blog_image

Tagterrasse - Den komplette guide

Estimeret læsetid:
6 minutter

Drømmer du om aftensol og god udsigt? Så er en tagterrasse måske noget for dig. En tagterrasse kan være en unik mulighed for at ”opgradere” din bolig.

Hvad med regler og byggetilladelser? Læs med her og bliv klogere på alt det væsentlige du skal vide om tagterrasser, før du tager en beslutning. 

Hvad er en tagterrasse? 

En tagterrasse kan danne ramme for mange hyggelige aftener med aftensol. En flot udsigt fra tagterrassen kan nemlig skabe et nyt pusterum i boligen.

En tagterrasse er som navnet hentyder en terrasse, som er placeret på taget af boligen. Tagterrasser kan være placeret på huse med fladt tag, men kan også findes på bygninger med skråtag, etplansboliger og etageejendomme.

En tagterrasse kan altså enten bygges ovenpå et hus med fladt tag eller som en del af taget på huse med en taghældning. Det kan du med fordel gøre i forbindelse med en tagrenovering eller en opførelse af en 1. sal, da der vil være penge at spare på byggematerialer og udgifter til håndværker. 

Tagterrasse regler 

Når det kommer til love og regler omkring tagterrasser, gælder de samme regler som ved hævede terrasser. Reglerne gælder for tagterrasser i etplansboliger og i etageejendomme. De krav, der bliver stillet til tagterrasser, er krav som at tagterrassen ikke må placeres tættere end 2 ½ m. til skel.

Obs: Ved sommerhusområder er afstandskravet 5 m.

Det er derudover vigtigt, at alle tagterrasser bliver sikret, så de sider korrekt fast. Du skal sikre din tagterrasse med et rækværk eller et værn, der er mindst 1,5 meter højt. Er der lodrette åbninger f.eks. i siderne, må de maksimalt være 120 mm. brede. Det skal du gøre for at skabe et sikkert sted uden uheld. 

Bebyggelsesprocenten

Tæller en tagterrasse med i det? 

Det korte svar er: nej, det gør den ikke. Det betyder, at du eksempelvis godt kan bygge en tagterrasse på dit hus, på trods af at din bolig udnytter den maksimale bebyggelsesprocent ifølge lokalplanen. 

Nu bliver det lidt teknisk, men hold fast. 
Hvis din tagterrasse er overdækket, tæller den ikke med i bebyggelsens etageareal. Dog kun så længe overdækningen ikke overstiger 5 procent af grundens areal.  Du skal være opmærksom på, at en tagterrasse tæller som en ekstra etage.

Det kan have en stor betydning, hvis du overvejer at bygge en tagterrasse på eksempelvis dit sommerhus. I sommerhusområder må der oftest kun bygges én etage. Derfor er det ikke en mulighed at bygge en tagterrasse, da det vil tælle som en ekstra etage. 

Hvad med byggetilladelse

Ønsker du at bygge en tagterrasse? 

Det kræver en byggetilladelse fra kommunen at bygge en tagterrasse. Det skyldes, at opsætningen af en tagterrasse vurderes til at være en væsentlig ændring af bygningen. Du skal derfor huske at søge om tilladelse fra din kommune, før du kaster dig ud i et gør-det-selv projekt.

Ulemper ved en tagterrasse

Er alt så bare nemt og problemfrit med en tagterrasse?

Ikke helt, nej. Der kan være nogle udfordringer forbundet med en tagterrasse. Én af disse udfordringer er problemet med vand. En tagterrassebund bliver ofte bygget som et fladt tag. Der følger derfor de samme udfordringer med vand, som ved et fladt tag.

Et fladt tag er næsten helt fladt, og har derfor en meget lille hældning. Det kan betyde en øget risiko for fugtskade og kondensdannelse. Risikoen gælder altså også for en tagterrasse. Det kan være svært at opdage vandskader i tide.  Det kan i sidste ende betyde både store skader og økonomiske konsekvenser.

Fordele ved en tagterrasse

Hvad er fordelene så ved en tagterrasse? 

En tagterrasse giver dig muligheden for at nyde udendørsarealer og sol, uden at skulle tænke på at slå græs, eller om naboen kan se over hækken.

Det kan ligeledes være en god ide at investere i en tagterrasse, da en tagterrasse kan være med til at forhøje værdien af din bolig. En undersøgelse fortaget i år 2009 viser, at boliger, der har fået lavet en tagterrasse, i gennemsnit stiger med 7% i boligværdi. Det kan altså være en god investering at bygge en tagterrasse. Det kan være med til, at din bolig bliver solgt hurtigere og til en højere pris i fremtiden.

Tagterrasse på fladt tag

Tagterrasser på fladt tag er meget udbredt. Det skyldes, at det er den ”nemmeste” tagform at bygge en tagterrasse på. Når der opsættes en tagterrasse på fladt tag, skal tagterrassen ikke bygges fra bunden, men derimod oven på det flade tag. Det sker ved, at der bliver lagt et forstærkende underlag på taget af enten træ eller sten.

Der skal også oftest bygges en udgang til tagterrassen som eksempelvis en trappe op til den. Der kan i tilfælde af, at boligen har flere etager også være en udgang fra et rum i boligen. Der bliver herefter bygget en indhegning rundt om tagterrassen. Det gør det altså væsentligt lettere at bygge en tagterrasse, hvis din bolig har et fladt tag. 

Tagterrasser på fladt tag kan som tidligere nævnt også være skyld i nogle komplikationer med vand på taget. Dette kan dog undgås ved at bygge et forstærkende underlag med en lidt højere hældning end det flade tag. Det vil i samspil med et godt tagrendesystem og kvalitets tagrender kunne aflede vandet, og på den måde vil du undgå vandskader.

Tagterrasse konstruktion - Hvilke materialer bruges?

Når du så skal bygge, eller have bygget, en tagterrasse, hvilke materialer skal du så bruge?

Træ og sten er uden tvivl de mest populærere materialer, når det kommer til tagterrassekonstruktionen. Der er fordele, og ulemper ved begge materialer.

Fordele ved en tagterrasse lavet af træ:

  • Træterrassen har en overflade, som kan føles blød og kan virke varm.
  • Hvis du har samme type træ inde i huset, kan tagterrassen føles som en forlængelse af huset. 
  •  Det er nemt at bygge en tagterrasse af træ, i forhold til af sten, da sten kræver mere forarbejde.

Ulemper ved tagterrasser lavet af træ:

  • De holder normalt ikke så længe som tagterrasser lavet af sten.
  • De fleste forskellige træsorter kræver meget vedligeholdelse cirka hvert 3. år og gerne oftere, hvis du ønsker at forlænge terrassens levetid.
  • En tagterrasse lavet af træ kan blive meget glat, når det regner.

Fordele ved en tagterrasse lavet af sten:

  • Sten kan suge varme til sig og kan derfor, ligesom en tagterrasse lavet af træ, virke varm.
  • Tagterrasser lavet af sten kræver ikke lige så meget vedligeholdelse, som tagterrasser lavet af træ.
  • De har generelt en længere levetid end tagterrasser lavet af træ.

Ulemper ved tagterrasser lavet af sten:

  • Tagterrasser lavet af sten kræver en del mere forarbejde end tagterrasser lavet af træ.
  • De koster ofte mere. 
  • Tagterrasser lavet af sten vejer meget. Det er derfor ikke alle boliger, som har et tag, der kan bære det. 

 

Nu du er blevet klogere på tagterrasser, regler, og hvilke fordele og ulemper der er ved dem. Du kan nu kaste dig ud i et gør det selv projekt.

Virker det dog fortsat uoverskueligt, kan det være en god ide at kontakte en professionel. 
 

Find en tagekspert

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-tagarbejde.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-tagarbejde.dk