blog_image

Solcelletagsten | Fremtidens bæredygtige tag!

Estimeret læsetid

7 minutter

Solcelletagsten er så småt ved at vinde frem i Danmark, og vil blive en mere integreret del af fremtidens bæredygtige tage. 

Før i tiden har der været meget fokus på isolering og vinduer. Det bliver ændret nu. 

Bæredygtighed bliver et stadigt større emne, i forbindelse med klimaforandringer og de mange debatter som medfølger. 
Det er derfor også gunstige forhold for virksomhederne, som i længere tid har fokuseret på at videreudvikle de klassiske solcelleanlæg. 

Der er blevet udviklet på idéer, som nu kan give os nye former for bæredygtige tage. 
Der vil blive kigget nærmere på følgende to typer: 

Solcelletagsten 
Solcelletag 

 

Hvad er solcelletagsten? 

Illustration på hvordan opbygningen af en solcelletagsten ser ud

Solcelletagsten er en ny kategori, indenfor tagmateriale du kan vælge til dit tag. 

Solcelletagsten er hvor selve solcellen, bliver en integreret del af tagstenene, og dermed bliver usynlige. Det ligner helt almindelige tagsten. Det er selvfølgelig også muligt at få solcelletagsten, der skiller sig lidt mere ud. 

Hvis du vælger solcelletagsten fremfor almindelige tagsten, vil du opleve besparelser på din elregning, og dermed have et tag der betaler tilbage. 

Du går heller ikke på kompromis med det klassiske look, som tagsten kan give et hus. 
Ved at vælge solcelletagsten bliver du ligesom med et solcelletag mere selvforsynende, og mere bæredygtig. 

Materialerne kan variere fra producent til producent. Der er nogle producenter der laver solcelle tagsten med almindelige tagsten, hvor solcellen bliver integreret ind i. Andre producenter laver en glasbaseret tagsten, med solcellen gemt indeni. 

Det smarte ved at vælge solcelletagsten, er at de er nemmere at tilpasse til dit behov. De kan lægges sammen med almindelige tagsten, da de vil ligne hinanden så meget, at du næsten ikke vil kunne se forskel på dem.

 

Hvem laver solcelletagsten? 

Virksomhederne som enten har arbejdet med energi, solcelle energi eller andre former for energi udvinding, har som ofte forsøgt at være innovative. Det har de været på flere områder. Virksomhederne har viderrudviklet allerede eksisterende energiformer såsom solcelleanlæg. Så er der de virksomheder som har set huller i markedet. De har investeret kraftigt i at udvikle solcelletagsten, som en form for to i en, som alternativ til både solcelleanlæg og almindelig tagsten. 

Så nu kan du få begge dele på samme tid, uden at det bliver dobbelt så dyrt. 

Der er flere producenter af solcelletagsten. 
Mange arbejder på et særligt kendetegnende design, som giver et andet og anderledes udtryk end konkurrenter. 

Nogle af dem der udbyder solcelletagsten, er følgende: 
Yellowtec 
Sunnet 
ZEPnordic 
Tesla 

Der er mange flere, og der vil helt sikkert kun komme flere udbydere til. Og mon ikke også designet og funktionaliteten bare vil udvikle sig endnu mere. 
Det er i hvert fald noget der kommer på flere og flere boliger, både i Danmark men i den grad også i udlandet. 

 

Tesla solcelletag? 

Tesla logo

Du undrede dig måske lidt over Tesla stod på som udvikler indenfor solcelletagsten? 
Tesla har altid haft fokus på innovative energi løsninger. Særligt de seneste år er solcelle energi bare blevet en endnu større prioritet. Det var faktisk allerede tilbage i 2016, at Elon Musk præsenterede Tesla's fremtidige satsning. Det skete blandt andet også ved at man købte selskabet SolarCity for 2.6 milliarder dollars! 

De ville ind på det amerikanske solenergimarked og ekspandere videre til udlandet. Det har dog været lettere sagt end gjort. Fordi undersøger man det lidt nærmere, viser det sig faktisk at der ikke er blevet solgt særligt mange solcelletagsten fra Tesla. Vi snakker en til to håndfulde.  

Tesla kalder det for Solar Roof. Bestillingerne og priserne i Danmark er stadig ikke offentlige. Du kan derfor ikke bestille tagstenene endnu. Der er ikke blevet meldt meget ud, om hvorfor det ikke er oppe at kører 100 % endnu. Men mon ikke der stadig satses på at få det til at virke. De har jo trods alt købt et selskab for flere milliarder i processen og jagten på at videreudvikle deres solcelletagsten. 

Du kan skrive dig op, inde på deres hjemmeside. Men mere kan du altså ikke endnu. 

 

Hvad er et solcelletag? 

Solcelletag er noget af det nyeste indenfor taglægning og solceller. Her er ikke bare tale om de klassiske solcelleanlæg, som er placeret ovenpå taget. 
Solcelletaget er nemlig som navnet antyder, dit tag! 

Solcelletaget bliver produceret i solcelleplader (inventere). Det er dem der sørger for solcellernes jævnstrøm, bliver til vekselstrøm, som er det der bliver anvendt i dit hus. 

Dit solcelletag kommer til at arbejde konstant, fra tidlig morgen til sen eftermiddag/aften alt efter hvilken årstid du befinder dig i. 
Solcelletaget vil også producere strøm i vintermånederne, selvom solen ikke er lige så stærk eller lige så længe fremme som om sommeren. 

Dit tag vil med årene gå hen og blive ren fortjeneste, igennem de mange penge du vil kunne spare på dine elregninger. Dit tag producere langt størstedelen af dit behov, der er faktisk tale om helt op 70-80 % i gennemsnit. 

Der er efterhånden en del udbydere af solcelletage. Derfor er der også gode muligheder for at finde et tag, der passer sammen med dit hus. Der er mange forskellige udtryk alt afhængig af, hvilken forhandler du vælger.

Der er gode muligheder for at få solcelletaget godt integreret sammen med resten af huset. Så får det en sammenhængende effekt, samtidig med at huset og taget arbejder sammen. Det gør at solcelletagets ydelser, kan være med til at hæve din boligs pris. 

Solcelletagene bliver fremstillet i kvalitetsmaterialer, som sikrer at de er sikre mod enhver vejrsituation. Skulle ulykken ske, at noget går i stykker på dit solcelletag, tilbyder de fleste forhandlere 20-30 års garanti til dig. 

Materialerne på solcelletaget er lavet sådan, at du ikke behøver, tænkte det store over at holde det ved lige eller rense det. Solcelletagene er stort set selvrensende, og sørger dermed for at du kan lægge dine tanker et andet sted. 

Det er selvfølgelig altid en god idé, lige hurtigt at tjekke om der skulle være sket skader på dit tag. Det er især en god idé, hvis der har været voldsomt vejr eller som minimum 1 gang pr år. På den måde er du i hvert fald sikker.  

 

Hvad er et solcellebatteri?

Illustration af hvordan et solcellebatteri kan se ud og hvordan det kan hænge i boligen

Solcellebatteriet kan blive din bedste ven. Det sørger nemlig for, at solen skinner selvom den ikke er fremme. Du har mulighed for at gemme den strøm, som bliver produceret imens du alligevel ikke er hjemme. Uanset om du har solcelletagsten eller et solcelletag, så vil et solcellebatteri få dit tag til at arbejde sammen med resten af huset. 

Det er som oftest imens du ikke er hjemme, at der bliver produceret mest strøm. Det er der solen er kraftigst og længst fremme. 
Det giver god mening at gemme den energi, der bliver produceret tidligere på dagen. Så kan der gøres brug af den, når du bruger mest strøm derhjemme.

Det sker hen af eftermiddagen efter endt arbejdsdag eller skoledag. Det er her hvor tv’et bliver tændt, computeren bruges, der skal mad på bordet og hygges om aftenen. 

Solcellebatteriet bliver nemlig ladet op af den overskydende energi, som enten dine solcelletagsten eller solcelletag producerer. Det kan dermed bruges om natten hvor produktionen af energi går lidt i står. 

Hvis du i forvejen ikke er den, der benytter mest strøm på villavejen, kan du jo videreudvikle på dit hjem. 
Med solcellebatteriet vil du, kunne få gulvvarme i flere af dine rum, hvis du ikke benytter alt energien som dit tag producerer. 

Det er et godt tilkøb, hvis du alligevel overvejer at investere i et solcelletag, om det så er solcelletagsten eller et decideret solcelletag. 

Hvis du på et tidspunkt overvejer at investere i en elbil, kan du få ladet den op gratis derhjemme. 
Fordi du valgte at investere i den nyeste teknologi indenfor tagområdet. 

 

Hvad så hvis du ikke bruger så meget strøm? 

Det er altid en god idé at undersøge ens energibehov, og hvor meget strøm du egentlig benytter dig af. Det kan nemlig ikke svare sig at investere de ekstra kroner, hvis behovet ikke er til det. 

Hvis du ikke benytter så meget strøm at det er nødvendigt med et helt tag med solceller, så kan du benytte andre tage. Hvis du for eksempel er i besiddelse af en tilbygning, carport eller et større skur. 

På den måde kan du stadig få et solcelletag, som producerer den mængde strøm, som du har behov for uden at du skal investere unødvendigt meget. 

 

Fordelene ved solcelletagsten, solcelletag og solcellebatterier 


- Du kan spare det meste af din elregning væk

- Du nedtoner din og dit hus udslip af Co2

- Gør en klimaforskel – Bliver mere
  bæredygtig 

- Kan være værdiøgende for din bolig

- Mere kontrol over dit strømforbrug

- Opladning af el/hybridbil med din egen
  produceret strøm. 

- Bliver mere selvforsynende og
  uafhængig af strømselskabet

 


 

Tak fordi du har givet dig tid til at læse vores blog om solcelletagsten, som kommer til at være fremtidens tag. Håber du er blevet klogere, og inspireret af de nye og mere bæredygtige løsninger som findes på markedet. Hvis du stadig er søgende efter mere information om andre former for solcelletagsten, så kig på vores blogside. 


 

Find en tagekspert

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-tagarbejde.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-tagarbejde.dk